Påstand: 5G står for Femte Generations Mobilnetværk og bygger på en kendt teknologi, der ligesom mobilnetværkene 2G, 3G og 4G overfører data via ikke-ioniserende elektromagnetiske bølger med meget lav frekvens.
FAKTA: At der bruges elektromagnetiske bølger i 5G er stort set det eneste 5G har til fælles med de tidligere generationer af mobilt netværk. 5G teknologien er primært kendt fra radaranlæg, et anlæg, de færreste ønsker i deres baghave.
Udsagnet om den lave frekvens skal underbygge en forestilling om, at der ingen fare er. Men hvad er lav frekvens? Og er det frekvensen, der er det mest sundhedsskadelige? Hvad med pulseringen og synergieffekten?
5G netværket, erstatter ikke 4G netværket, og bliver derfor blot endnu et lag af elektromagnetisk stråling, oven på den i forvejen store mængde elektrosmog, der også udsendes via de enorme mængder af trådløst udstyr fremmet af Internet of Things (IoT). Det burde alt andet lige få alarmklokkerne til at ringe i forhold til at gøre brug af forsigtighedsprincippet.
Hvad er lave frekvenser?
Hertz står for svingninger pr. sekund (frekvens) og megahertz angiver en frekvens i millioner hertz (svingninger pr. sekund). FM-radioen ligger mellem 88 og 105 MHz. Den civile flytrafikkommunikation mellem ca. 115 og 135 MHz og en walkie-talkie sender og modtager på 26-28 MHz. 4G frekvenserne ligger på 800, 1800, 2100 og 2600 MHz. Jo lavere frekvenstal, jo længere rækker strålerne. De høje mobilfrekvenser anvendes i byerne, hvor de sikre hurtigt internet med færre spidsbelastningsproblemer.
700, 900 og 2300 MHz-frekvensbåndet er nogle af de MHz-bånd, der skal bruges til 5G. De lave frekvensbånd under 1 GHz er dog ikke interessante, når vi taler om 5G NR (“5G New Radio”). Men 700 MHz båndet vil blive brugt til at give indendørsdækning.
Det er frekvenserne under 6 GHz, der nu udrulles over hele landet, senere er planen, at de høje frekvensbånd på 26 GHz og derover skal tilføjes. De høje frekvensbånd kaldes også for mmWave (millimeterbølger) frekvensbånd.
De nye og ukendte frekvenser
Med 26 GHz forventes meget høje datahastigheder. De høje frekvenser kan dog ikke trænge igennem vægge og andet fast materiale og har f.eks. også problemer med f.eks. bladfyldte trækroner. Basestationerne eller mobilmasterne, som mobiltelefonerne skal forbinde sig til, kommer derfor til at sidde som et tætmasket netværk i byerne.
26 GHz kræver frit sigte for at mobilen og basestation kan forbinde sig med hinanden med de kraftige og fokuserede strålekegler. Det kan sammenlignes med lyskeglen fra en fokuseret lommelygte. I modsætning hertil spreder de traditionelle mobilmaster, signalet jævnt ud over et område og kan sammenlignes med en alm. lampepære.
Frekvenserne mellem 1,8 og 6 GHz er centrale, da det er her teknologierne som Massive MIMO, Beamforming, Phased Array m.fl. kommer ind i billedet.
Alt handler om hastigheder
På et internet abonnement, får vi hastigheden angivet i Mbit, men når vi skal downloade en fil, vil den typisk blive angivet som Mbit/s (megabit per sekund), dvs. hvor meget data vi kan hente ned pr. sekund. De to værdier er det samme. Med de høje mmWave frekvenser, stiger hastigheden for alvor med brugerhastigheder på 10 til 20 Gbit/s.
En anden udfordring er forsinkelsen eller Latency dvs. hvor hurtigt data kan flyttes mellem det bagvedliggende netværk, sendemasterne og f.eks. en smartphone. Med 4G LTE er det under optimale forhold muligt at nedbringe forsinkelsen til 15-25 millisekunder – nogenlunde svarende til en xDSL kobberforbindelse. Med 5G NR kan man opnå en latency på 1-2 millisekunder, hvilket er tæt på en fiberforbindelse.
MIMO antenneteknologien
MIMO står for Multiple Input Multiple Output, og er en antenne teknologi, hvor flere antenner kan øge hastigheden. I en moderne 4G LTE smartphone benytter man to antenner til at modtage og to antenner til at sende signalerne.
Skal flere forskellige datastrømme sendes på samme tid, må de ikke udsendes på samme måde, da telefonen dermed ikke kan se forskel på signalerne. For at modvirke dette benyttes ”polarisation diversity”. Det betyder, at det første signal udsendes skævt i forhold til det andet signal – se fig. 1.
Massive MIMO
Med Massive MIMO sender man mere end ét signal på samme tid og på samme frekvensbånd, nu med endnu flere antenner. Se fig. 2.
Mobilmasten indeholder mellem 8 og 32 små antenner, som kan sende på samme frekvensbånd.
5G NR understøtter som standard Massive MIMO med minimum 32 antenner, men der findes udstyr med både 96 eller 128 antenner. Massive MIMO fungerer dog ikke med de lave frekvensbånd under 1 GHz, da det kræver mange antenner i smartphonen. Massive MIMO bliver derfor brugt på 1.800 MHz og derover.
MIMO-teknologien fungerer altså allerede i dag på de eksisterende 4G-netværk, men typisk kun i fire eller otte retninger.
Beamforming
Med Massive MIMO er det muligt at lave ”beamforming”, en teknologi, hvor mobilmastens antenne kan bestemme, hvor signalerne sendes hen. Med den nuværende teknologi (2G, 3G og 4G) sender antennen signaler ud over et stort område – man kan sige at de bliver spredt for alle vinde.
Med 5G bliver de koncentrerede og fokuserede signaler sendt i mange forskellige, men målrettede retninger med høj datahastighed og effektiv brug af frekvensbåndet. Beamforming gør det muligt, at sikre endnu en bedre dækning og med 5G NR og Massive MIMO kommer man op på de hastigheder der kan leveres med fibernet. Se fig. 3.
Phased Array – fasearrangerede antennerækker
Antenne teknologien som 5G teknologien bygger videre på, er den såkaldte fasearrangerede antennerække (Phased Array), hvor en gruppe antenner arbejder sammen. Teknologien er kendt fra både militære og kommercielle flyradarer. Antennerne var oprindelig meget kostbare, men udviklingen af teknologien samt højere frekvenser har gjort dem billigere at producere. Før var det hele modulopbygget, hvor det i dag er pakket sammen i et modul. Se fig. 4.
(https://weibelradars.com/instrumen…/phased-array-tracking/)
Fig. 5 viser den oprindelige måde, hvorpå man varierede tidsintervallet mellem hver antenne, for at energien kan retningsbestemmes og fokuseres.
De individuelle antennesignaler forstyrrer dog hinanden enten konstruktivt eller destruktivt. Nogle signaler kombineres for at danne et stærkere sammensat signal, mens andre delvist annullerer hinanden. Det vil også gælde, når stråler fra en mobilmast til en smartphone møder stråler fra en anden mobilmast.
Den røde kurve repræsenterer bølgefronten fra hver antenne. Uden forsinkelse på den øverste antenne og lige trinvise forsinkelser på de nedre elementer fremgår det, at de forsinkede bølger forekommer længere ude i tiden til højre. Derefter kombineres de for at skabe en kompositbølgefront, der forskydes opad i en vinkel.
Phased Array Antenner har den unikke evne at form og retning af strålingsmønsteret kan ændres uden at bevæge antennen fysisk.
Network slicing: Mobilnettet skæres i skiver
Med Network slicing teknologien, som også er tilstede i 4G LTE, kan mobilnetværket deles op, så nogle brugere får deres eget netværk.
Med Internet of Things (IoT) skal enorme mængder af nye enheder kobles på nettet, hver især skal de løse forskellige opgaver. Det er derfor nødvendigt, at 5G-netværket kan deles op i lag, så hver enhed får den forbindelse, den har brug for. F.eks.: smartphones, industri, sundhedssektoren, politi og brandvæsen. Nogle netværk skal have plads på netværket uanset om det er overbelastet. Se fig. 6.
Dynamic Spectrum Sharing (DSS)
Dynamic Spectrum Sharing er en teknologi, der gør det muligt, at bruge 4G og 5G på samme tid på de samme frekvensbånd.
Ingen kender sundhedskonsekvenserne ved de fokuserede og koncentrerede mm stråler
Hvad sker der f.eks. når et menneske ser ind i de fokuserede og koncentrerede stråler, når de bevæger sig igennem byrummet. Eller når de forskellige stråler rammer hinanden. Se eks. fig. 7.
Det er der ikke så megen viden om på nuværende tidspunkt. Det vi ved er, at det er pulseringen (som med de høje frekvenser og den stigende datatransmission vil stige kraftigt), som skaber de langsigtede biologiske sundhedseffekter som bl.a. DNA skader, men vi ved også at det hele tiden er de laveste frekvenser, der er mest biologisk aktive.
Det nationale sundhedsråd i Holland offentliggjorde en sundhedsrapport den 2. september 2020 om 5G. Rapporten fraråder, at 5G-frekvensbåndet 26 GHz tages i brug, så længe, der ikke er forsket i de mulige sundhedsrisici. Når Sundhedsrådet i Holland fraråder at anvende 26 GHz-båndet, kommer advarslen fra meget højtstående og respekterede forskere, som både teleindustrien og staters myndigheder normalt henholder sig til.
Det er historisk, at toprådgivere tæt på politisk beslutningstagning sætter hælen i over for teleindustriens vilje ved at fraråde en aktivitet, som overholder gældende EU-retningslinjer på området. Det gør 5G i 26 GHz-båndet. (Se også de kritiske kommentarer her)
Se mere her:
De øvrige påstande finder du her:
